Guldsmedene i Roskilde

Roskildekors

895,00 kr

Det nye Roskildekors er skabt i anledningen af Roskilde Stift 1000 års jubilæum, af guldsmed Anders Hansen, Guldsmedene i Roskilde - i samarbejde med Roskilde Stift.

Det er en moderne nyfortolkning af det byzantinske relikviekors fra 1100-årene, man fandt skjult i Roskilde Domkirkes korbuekrucifiks tilbage i 1800-tallet.

I 1806 holdt Roskilde Domkirke auktion over gammelt kirkeinventar. Den store krucifiksgruppe fra 1200-årene blev købt af en kobbersmed, der brugte det meste af det gamle træ til brænde. Da dagen kom hvor smeden ville save hovedet af Kristusfiguren, flækkede han hovedet, da det var for stort til at komme i ovnen. Ud af hulrummet i hovedet trillede en lille pakke, indsvøbt i silke.

I silkepakken fandt man et smukt kors af guld og emalje, besat med 7 perler og 15 ædelsten. Det var et relikviegemme, der indeholdt en lille træsplit fra Kristi kors på Golgatha.

Det nye Roskildekors laves eksklusivt hos Guldsmedene i Roskilde og kan købes i sølv og 18 karat guld.


Om

Guldsmedene i Roskilde